Godmorgen! Igår da jeg kom hjem fra skole var jeg virkelig sulten. Så jeg lavede disse lækre (lidt grove( foccaciaboller. De er virkelig nemme, og viiirkelig mums. Der er ca nok til 6 store boller. Du kan altid lave dobbeltportion hvis du får lyst.. :)
Dej:
25 g gær
3 dl. lunkent vand
1 spsk olie
1 tsk salt
1 dl grahamsmel
1 dl durumhvedemel
ca 5,5 dl hvedemel
obs. Du kan også erstatte graham og durumsmel, med normalt hvedemel.
Det skader ikke, hvis du gør det!
fyldet:
lidt skinke, pepperoni eller kylling til topping
3/4 tomatpure, ellers bare nogen hakkede/flåede tomater på dåse
lidt ost efter eget valg
2/3 tsk tørret oregano
fremgangsmåde:
Rør gæret ud i en stor skål, sammen med vandet. Kom olie, salt, grahamsmel og durumhvedemel i. Tilsæt ca. 3 dl. af hvedemelet. Tag dejen ud på bordet og tilsæt resten af melet. (det er meningen, at det er lidt fedtet) Ælt dejen godt sammen. Kom dejen op i skålen igen og læg et viskestykke over. Lad dejen stå og hæve et lunt sted i ca. 1 time.
Tag dejen ud på bordet og del den i 6 store stykker. Rul dem til kugler og tryk dem til 1 cm. flade cirkler. Sæt foccaciaerne på bagepapir på en bageplade.
Tænd ovnen på 250 g.
Lad foccaciaerne efterhæve ca. 15 minutter.
Tryk små fordybninger i dejen, og pynt med diverse fyld.
Sæt foccacierne ind i ovnen i ca. 12 min.
- Klara
- Klara
Ingen kommentarer:
Send en kommentar